Gamle gulvbrædder får nyt liv
» Read more about: Gamle gulvbrædder får nyt liv »
Læs mereI foråret 2021 overtog Canett Furniture virksomheden ABC-Reoler i Aulum og står i den forbindelse overfor en relancering af reolvirksomhedens sortiment, som blandt andet tæller den ikoniske ABC Classic-stigereol og reolsystemet Quadrant.
Derfor indledte Canett Furniture et samarbejde med os, med henblik på at få løftet og skaleret produktionen i Aulum. Formålet med samarbejdet er, at det skal gøres muligt fortsat at levere høj kvalitet, når salgstrykket i den nærmeste fremtid forventes at blive opjusteret markant.
“Vi ser et enormt potentiale i ABC-Reolers klassiske reolsystemer, som har været uforløst de senere år. Derfor står vi overfor en kraftig vækstplan, hvor vi vil tredoble omsætningen de kommende år, mens vi inden for de kommende 5-6 år forventer at runde 100 millioner kroner i omsætning”, fortæller administrerende direktør i Canett Furniture, Claus S. Nørgaard, og tilføjer:
“Som et led i vækstplanerne er det helt afgørende, at vi har et nøjagtigt billede af tilstanden af de maskiner, som udgør produktionen i Aulum, og af den grund allierede vi os med Nicholaisen. Når vi relancerer ABC-Reoler, får vi kun én chance for at gøre et godt ”førstehåndsindtryk”. Derfor er det vigtigt, at vi først og fremmest får optimeret produktionen og foretaget de nødvendige investeringer i ny teknologi, så produktionen også kan følge med, når vi øger salgstrykket – ellers ville vi risikere at drukne i vores egen succes, når ordrerne tikker ind.”
Vi har afleveret en såkaldt vækstrapport, som dels indeholder en analyse af hele den nuværende produktions effektivitet og kapacitet og dels en femårig investeringsplan for optimeringer og investeringer i produktionen, som skal gøre det muligt at håndtere den forventede vækst.
– Vi ser ofte, når danske produktionsvirksomheder vil vækste, at de blot skruer op for salgsindsatserne – og det er et problem. Salg og produktion hænger unægtelig sammen, og hvis man ikke tager højde for produktionens kapacitet, ender man som virksomhed med ikke at kunne levere. Når ABC-Reoler i modsætning til den tendens får lavet en vækstrapport, som zoomer ind på produktionsmaskinernes tilstand, risikerer de ikke at stå i den situation, forklare Bo Brun Holm.
ABC-Reoler har allerede investeret omtrent 10 millioner kroner i tre nye maskiner til produktionen, som vi har leveret til fabrikken i Aulum, mens virksomheden yderligere netop har investeret i et anlæg til overfladebehandling.
Det giver enorm stor værdi for produktionsvirksomheder at få indsigt i og data om hele deres fabrik fremfor at fokusere på de enkelte processer. I denne forbindelse kan vi med fordel samarbejde med vores søstervirksomhed OptiPeople, der kan opsamle produktionsdata fra maskiner og således måle på samtlige processer, og derved udnytte synergier.
For at du kan være sikker på at vælge den rigtige løsning første gang til din produktion, skal du vælge en samarbejdspartner, der giver dig kompetent sparring gennem en åben dialog med fokus på at bygge fælles værdier.
Læs mere