Profil
|
|
Leverandør eller rådgiver?
Vi ser os selv som mere end blot maskinleverandør, snarere som rådgivnings- og sparringspartner for den enkelte kunde, og vi har i tidens løb leveret flere større projekter til nogle af landets førende køkken- og møbelvirksomheder.
Inden for projektering og service ligger vores styrke i vores dygtige og kompetente medarbejdere, der gennem høj anciennitet kender branchen, kunderne, leverandørerne og teknologien som ingen andre. Med faglig høj standard og drevet af nysgerrighed er de hele tiden på forkant med udviklingen inden for branchen og kan dermed rådgive vores kunder om muligheder og løsninger, der endnu kun er på tegnebrættet.
Denne rådgivningsrolle stiller naturligvis store krav til os om knowhow, indsigt i branchen og evne til at sætte os i kundens sted, og det stiller store krav til kvaliteten af vore produkter og ikke mindst til god kundeservice.
På den anden side stiller det også krav om åbenhed og tillid fra vores kunder. Motiver til maskinkøb er meget forskellige, og vi finder kun den optimale løsning, hvis vi ved lige præcis hvad kunden forventer at få ud af sin investering. Derfor spørger vi meget, og derfor lægger vi stor vægt på en åben og tæt dialog med vores kunder. |
 |
 |
|